Indefrysningsordningen på strøm: Sådan fungerer vinterpakken

Hos Strømtid oplever vi, at den vedtagede vinterpakke/indefrysningsordning giver anledning til en række spørgsmål hos vores kunder. Derfor har vi her samlet svarene på de mest stillede spørgsmål til indefrysningsordningen lige her.

2. januar 2023
Vinterpakke

Energipriserne er steget betragteligt i 2022, og med vinterens kommen besluttede et bredt flertal i Folketinget tilbage i september at lave en indefrysningsordning/vinterpakke fra 1. november 2022. Denne indefrysningsordning betyder, at danske familier og virksomheder har mulighed for at indefryse dele af deres energiregning, hvis prisen når et bestemt prisloft.

Formålet er at skabe større økonomisk tryghed hos dem, der kan have svært ved at betale regningen på grund af de stigende priser.

Bliv meget klogere på indefrysningsordningen

 

1. Hvordan fungerer indefrysningsordningen?

Det er muligt at indefryse dele af sin elregning fra 1. november og 12 måneder frem. Denne periode er indefrysningsperioden, hvor alle regninger fra perioden, som ikke er betalt, er omfattet. Herefter følge et afdragsfrit år (dog med renter), hvorefter afdragsperioden på 4 år begynder.

Grafik: Få overblikket over indefrysningsordningen

2. Hvor stor en del af elregningen kan indefryses?

Prisloftet på el er på 0,8 kr. pr. kWh (eksklusiv afgifter, tariffer, og moms). Det betyder i praksis, at du fortsat skal betale den del af regningen, som er under det fastsatte prisloft. Derudover skal du også stadig betale tariffer, afgifter og moms.

3. Hvornår skal man betale de indefrosne penge tilbage?

Afdragsperioden starter den 1.november 2024.

4. Hvordan betaler man de indefrosne penge tilbage?

Du kan vælge at betale det hele på en gang eller vælge at betale over en periode på maksimalt 4 år. Du skal meddele Strømtid, hvordan du ønsker afdragsordningen senest en måned før afdragsperioden starter. Hvis ikke du gør det, tilmeldes du automatisk en afdragsperiode på 4 år.

5. Hvad sker der, hvis jeg ikke kan betale det indefrosne beløb tilbage?

Hvis ikke du afdrager på din gæld over den 4-årige periode eller hurtigere, vil Erhvervsstyrelsen overtage gælden og herefter vil det være staten, der står for gældsinddrivelse.

6. Hvordan tilmelder jeg mig ordningen?

Du kan tilmelde dig indefrysningsordningen direkte hos Strømtid. Vi sender dig et link, hvor du kan bruge MitID til at verificere, at du gerne vil tilmeldes ordningen og optage lånet.

Hvis du ikke selv betaler direkte til Strøm, men det sker gennem en udlejer, ejerforening eller andelsforening, er det dem, der skal tilmelde sig.

7. Hvordan holder jeg styr på det samlede indefrosne beløb?

Du vil kunne se det samlede indefrosne beløb på din elregning.

8. Hvordan afmelder jeg mig igen?

Hvis du ikke længere ønsker at være tilmeldt ordningen, kan du kontakte os. Når du framelder dig, skal du oplyse, hvordan du ønsker at afbetale gælden.

Viden

Artikler

Få viden og inspiration