Skift elselskab: Det er nemmere end du tror
I Danmark kan man som strømforbruger frit vælge mellem alle landets elselskaber. Overvejer du at skifte elselskab? Så læs med her, hvor vi gennemgår processen for skift af elselskab.
De sidste 20 år har elmarkedet været frit. Det betyder, at du som forbruger selv kan vælge, hvilket elselskab du ønsker at have ud fra dine behov, ønsker og værdier.
Skift elselskab: Trin for trin
Her guider vi dig trin for trin i, hvordan du skifter elselskab. Det er nemmere end de fleste tror.
1. Gør det klart, hvad der er vigtigt for dig
Inden du skifter elselskab, er det en god idé at gøre det klart, hvad der er vigtigt for dig hos en elleverandør. Det kan fx være, at du er tryggest ved at have en elleverandør, som tilbyder fastprisaftaler eller har en lav abonnementspris. Det kan også være, at du prioriterer elselskabets klimatiltag, eller måske deres kundeservice og tilgængelighed. Det er meget forskelligt, hvad man som strømkunde prioriterer, og derfor er det en god idé at gøre det klart som det første, inden man skifter.
2. Undersøg, hvad din nuværende elaftale tilbyder
Når du har gjort det klart, hvad du prioriterer hos et elselskab, er det en god idé at undersøge, hvad din nuværende elaftale indeholder, og hvad dit nuværende elselskab kan tilbyde. Når du har undersøgt det, og du stadig ønsker at skifte, kan du gå videre til trin 3.
3. Undersøg bindingsperioder og opsigelsesvarsler hos dit nuværende elselskab
Når du skal skifte elselskab, er det en god idé at undersøge bindingsperioder og opsigelsesvarsler hos dit nuværende elselskab. Det kan nemlig have betydning for, hvor hurtigt et skift af elselskab vil træde i kraft.
4. Undersøg markedet
Ud fra dine ønsker og behov, kan du nu undersøge elmarkedet. Sammenlign forskellige elselskaber ud fra de vigtigste parametre, som du har fastlagt.
5. Vælg et elselskab, der matcher dine behov og værdier
Når du har undersøgt markedet, skal du vælge det elselskab, som bedst matcher dine behov, ønsker og værdier.
6. Underskriv elaftalen, så klarer elselskabet resten
Når du har valgt et elselskab, skal du i kontakt med elselskabet og få et tilbud på en elaftale. Når du har accepteret tilbuddet og skrevet under, så kan du faktisk bare læne dig tilbage. Elselskabet sørger nemlig for resten – også afmelding af el hos dit tidligere elselskab.
Så nemt er det at skifte elselskab.
Hvorfor skifte til Strømtid?
Der kan være mange faktorer, som spiller ind på valget, når man skal skifte elselskab. Hos Strømtid får du:
- Grøn strøm uanset hvilket produkt du vælger
- Mulighed for CO2-kompensation
- Intet oprettelsesgebyr
- Ingen bindingsperiode
- Hjælpsom kundeservice
Vi mener, at det skal være nemt at skifte til grøn og bæredygtig strøm.
Vil du være med til at sikre mere grøn strøm i det danske elnet? Skift elselskab til Strømtid her.