Elselskab og netselskab: Hvad er forskellen?

Man tænder lyset, sætter vaskemaskinen i gang og laver mad på komfuret. Men hvem sørger egentlig for, at det er muligt? Bliv klogere på elselskaber og netselskaber, der er to væsentlige spillere, når det kommer til levering af strøm. 

31. januar 2023
elselskab eller netselskab

Elmarkedet består af to slags selskaber, som kan være relevante at kende til: Det ene er elselskaber, og det andet er netselskaber. De er begge vigtige spiller på elmarkedet, da de på hver sin måde er med til at sikre, at strømmen kommer ud til strømforbrugerne. 

Elselskabets rolle

Elselskabet er dem, du som strømkunde har den primære kontakt til. Det er nemlig elselskaberne, der står for handlen af strømmen, opkrævning af den samlede betaling og kontakten til strømforbrugerne. 

I 20 år har vi i Danmark haft et frit elmarked, hvor forbrugerne frit kan vælge elselskab. Så uanset hvor i landet du bor, har du mulighed for frit at vælge mellem landets elselskaber. Der findes omkring 45 forskellige elselskaber. Som forbruger kan man måske være i tvivl om, hvad forskellen mellem de forskellige elselskaber er. Kort fortalt er forskellen mellem elselskaberne deres tilbud på  fx grøn strøm, priser og kundeservice. Som strømforbruger kan man derfor med fordel gøre op med sig selv, hvor vigtig de kriterier er, når man skal vælge eller skifte elselskab.

Er du i tvivl om, hvilket elselskab du har i dag? Du kan finde oplysninger om det på eloverblik.dk

Netselskabets rolle

Netselskabet har modsat elselskaber monopol på et givent geografisk område. Man kan derfor ikke frit vælge sit netselskab. Netselskabet er nemlig dem, der driver elnettet, ejer kablerne og står for transporten af strøm i et bestemt område. Det betyder blandt andet, at valget af elselskab ikke påvirker leveringssikkerheden. Det er netselskabets opgave at reparere kabler og genetablere strømforsyningen ved strømafbrydelse.  

Som strømkunde betaler du for netselskabets arbejde gennem via regningen fra elselskabet. Det er fx nettariffer, som dækker over transporten af strøm. 

Der findes omkring mange forskellige netselskaber i Danmark. Hvis du er interesseret i at vide, hvilket netselskab der er i dit område, kan du finde det på Energistyrelsens hjemmeside (november 2022).

Viden

Artikler

Få viden og inspiration